Karriere hos Pelican
En kultur bygget på tillid og gensidig respekt for hinanden
Fra dansk idé til nordisk virksomhed
Pelican Self Storage blev grundlagt i Danmark i 2009. Siden da er der sket en del – og vi er langt fra færdige.
I dag er Pelican et ledende nordisk brand inden for opbevaring med centre i Danmark, Sverige og Finland. I Danmark har vi 13 centre i København og Nordsjælland, og vi fortsætter med at udvikle vores koncept og skabe nye muligheder.
Men Pelican handler om mere end kvadratmeter og opbevaringsrum. Vi er der, når mennesker står midt i livets store og små forandringer – når de flytter, får børn, starter virksomhed eller bare har brug for mere plads. Derfor har personlig service været en del af Pelican fra begyndelsen.
Og bag den gode kundeoplevelse står vores medarbejdere. Hos os får du frihed under ansvar, plads til at tage initiativ og mulighed for at udvikle dig sammen med en virksomhed, der stadig vokser.
Mennesket i centrum
-
“Vi arbejder i mindre teams bestående af en afdelingsansvarlig og assisterende medarbejdere. Som team er vi tæt knyttet og arbejder sammen – også på tværs og på afstand. Muligheden for at arbejde på andre Pelican-afdelinger og møde kolleger fra andre teams er både udviklende og sjovt for hele medarbejdergruppen. :)”
Sofie
Senior Site Manager
-
“Når en kunde kontakter os, aftaler vi gerne et personligt møde i afdelingen. Her kan vi vise, hvordan det hele fungerer, og guide kunden rundt blandt vores opbevaringsrum samt de øvrige services og produkter, vi tilbyder. Det giver os mulighed for at tage os god tid til kunden, få en god snak og måske byde på en kop kaffe!”
Bjarne
Site Manager
Bliv en del af et unikt hold
Vi tror på, at nøglen til succes er gode, kvalificerede og tilfredse medarbejdere, der hver dag arbejder for at gøre virksomheden bedre. Derfor har vi fokus på at finde de helt rette medarbejdere, som er drevet af at udvikle virksomheden sammen med alle vores dygtige kollegaer.
I Pelican lægger vægt på almindelig sund fornuft og frihed under ansvar. Vores kultur bygger på tillid og gensidig respekt for hinanden. Vi giver konstruktiv kritik og belønner gode resultater. Vigtigst af alt skal vores medarbejdere trives, og derfor har vi skabt et miljø med højt til loftet og gode karrieremuligheder.
En arbejdsplads, hvor du kan udvikle dig på lang sigt
Hos os får du et bredt fundament for din personlige udvikling inden for blandt andet kundeservice, administration og ejendomsdrift.
Vi sætter vores medarbejdere i centrum og tilbyder gode personalegoder. Hos Pelican lægger vi stor vægt på trivsel og på, at du får mulighed for at være en del af virksomhedens udvikling og ambitioner fremover.
Vores medarbejdere har forskellige aldre, baggrunde og nationaliteter – og den mangfoldighed ser vi som en stor styrke.
Det, vi alle har til fælles, er, at vi deler den samme vision og altid ønsker det bedste for vores kunder. Vi støtter hinanden undervejs, så du føler dig som en del af fællesskabet og de opgaver, vi løser sammen.
Ledige stillinger
Ingen matchende job
Connect med os for at holde dig opdateret med nye job.
Hvad får du som medarbejder hos os?
-
⭐️ Plads til at udvikle dig
Hos Pelican passer vi på hinanden og giver samtidig plads til, at du kan gå dine egne veje. Du får frihed under ansvar, mulighed for at tage ejerskab og være med til at forme din egen hverdag. Vi tror på, at mennesker udvikler sig, når de får lov til at bruge deres kompetencer, prøve kræfter med nye opgaver og bidrage til projekter på tværs af virksomheden.
The Pelican Way handler for os om at løfte i flok, give hinanden plads og udvikle både os selv og Pelican sammen.
-
⭐️ Pension & forsikringer
Vi tænker også på din fremtid. Derfor tilbyder vi pension og gode forsikringsordninger som en del af din ansættelse.
-
⭐️ Fast løn & bonusordning
Hos Pelican skal en god indsats kunne mærkes. Derfor tilbyder vi en fast løn kombineret med en attraktiv bonusordning, hvor du har mulighed for at blive belønnet for de resultater, du er med til at skabe.
-
⭐️ Mulighed for ekstra timer
Vi ønsker en god balance mellem arbejde og fritid. Som deltidsansat har du derfor mulighed for at tage ekstra betalte timer, når det passer med dit liv og vores behov.
-
⭐️ Medarbejderfordele
Som medarbejder hos Pelican får du desuden attraktive rabatter på vores produkter og opbevaringsløsninger.
Se, hvad vi laver ⤵
Om Pelican Self Storage
Pelican Self Storage blev grundlagt i Danmark i 2009 og er i dag et førende nordisk brand inden for opbevaring til både private og virksomheder. Vi har mere end 40 centre fordelt på Danmark, Sverige og Finland – og vi fortsætter med at vokse.
Vi er der, når livet kræver mere plads. Når vores kunder flytter hjemmefra, flytter sammen, får børn, starter virksomhed eller bare mangler lidt ekstra plads i hverdagen. Uanset årsagen er vores ambition den samme: at tilbyde opbevaring af høj kvalitet kombineret med personlig service og en kundeoplevelse, der gør en forskel.
Men Pelican er først og fremmest mennesker. Vi tror på, at dygtige og engagerede medarbejdere er nøglen til at skabe en virksomhed, der hele tiden bliver bedre. Derfor bygger vores kultur på tillid, sund fornuft og frihed under ansvar. Her er der plads til at tage ejerskab, bringe sine kompetencer i spil og udvikle sig – både personligt og fagligt.
Vi er i stor udvikling, og der er stadig meget, vi gerne vil skabe. Det giver vores medarbejdere mulighed for at få indflydelse, tage del i nye projekter og være med til at forme Pelican i takt med, at vi vokser. Vi har højt til loftet, hjælper hinanden og tror på, at de bedste resultater skabes sammen.
Det er The Pelican Way – og vi håber, du har lyst til at være en del af den.